Bare En Frokost: Dev1ce

I 14. udgave af ’Bare en frokost’ har Anthon for en gangs skyld valgt måltidet. Nicolai Reedtz – også kendt under sit alias, Dev1ce – er netop flyttet fra Stockholm til København, og Anthon vil introducere ham til et af sine favoritsteder, Esmée. Over fransk-inspirerede plats snakker de om vaner og venner; faldet og det store comeback.

Hvorfor spiser vi her?

”Fordi du har valgt det. Jeg er lige flyttet fra Stockholm til København, så jeg har ikke rigtig fundet mine yndlingssteder endnu."

Hvad spiser du normalt til frokost?

”Hvis jeg mødes med resten af holdet på Astralis-kontoret, har vi en catering-ordning, men tit er jeg på mit hjemmekontor, som ligger en gåtur op ad trappen. På trods af det, må jeg indrømme, at jeg ofte benytter mig af Wolt og betaler de 70 kr., som levering koster helt ud til Ørestaden, hvor jeg bor."

Fortæl lidt om dig selv: Hvad laver du?

”Jeg er professionel counterstrike-spiller. Der er et computerspil, hvor man spiller i hold à fem og i al simpelhed skal skyde de andre. Mit hold hedder Astralis, og jeg spiller sniper.

Jeg startede, dengang det var utroligt nicheagtigt med e-sport. Jeg kom på mit første hold, da jeg var ung teenager, og da jeg fyldte 14 år, kom jeg på et nyt hold med fire 25-årige. I mine gymnasieår begyndte sporten at vokse hastigt, og pludselig kunne jeg tjene rigtige penge på det.”

Har du altid vidst, du skulle være gamer?

”Slet ikke. Jeg har spillet, siden jeg var lille, men dengang var det bare for sjov. Min far havde et kontor med seks computere, så jeg havde altid gutterne med hjemme for at game.

Men jeg tænkte aldrig, jeg skulle være professionel. Jeg spillede om vinteren, men i sommermånederne gad jeg ikke sidde indenfor i mørket. I begyndelsen havde jeg også pauser, hvor jeg droppede spillet nogle måneder ad gangen."

Hvad er det vigtigste telefonopkald, du har lavet eller modtaget?

"Jeg synes, der har været en del vigtige. Ikke bare karrieremæssigt, men også i mit liv.

Det var stort, da jeg besluttede mig for at skifte hold fra Astralis til NIP, et svensk Counterstrike-hold. Der havde været en periode med turbulens i Astralis, og jeg boede i Stockholm med min kæreste. Jeg var træt af den lange rejse, og derfor tænkte jeg, det måske var tid til at prøve noget nyt.

Det næste store er opkaldet, hvor jeg kom tilbage til Astralis igen, efter det var gået helt galt i Sverige.

Jeg har haft stress-problemer, siden jeg startede som professionel. Jeg glemte at leve et liv som Nicolai, fordi Dev1ce fyldte så meget. Presset fra omverdenen, de mange rejsedage, en manglende evne til at koble af. I over et år kastede jeg op uprovokeret hver anden dag på grund af stress. I slutningen af min tid hos NIP var jeg helt alene i Stockholm uden venner og uden familie. Min kæreste havde været mig utro med en af mine venner, så jeg var også uden hende.

De sidste to måneder i Sverige vågnede jeg hver nat med panikangst og troede, jeg skulle dø, fordi jeg ikke kunne trække vejret. Slutningen var, da det skete under en turnering, hvor mine tætteste venner intervenerede. Så stoppede jeg hos NIP, flyttede tilbage til Danmark og begyndte til psykolog. Der gik noget tid, før jeg fandt ud af, at jeg ville spille igen, og så gik der igen noget tid, hvor vi skulle finde ud af, om det kunne blive for Astralis.

Det bringer mig tilbage til opkaldet, hvor det blev endeligt fastlagt, at jeg skulle tilbage til mit hold."

Hvad var dine tanker om at komme tilbage til spillet igen?

"Jeg brugte meget tid på at bearbejde Sverige, og jeg tænkte meget over, om jeg overhovedet skulle tilbage. Det handlede jo om mental sundhed. Jeg vidste, hvor mange gode ting spillet havde givet mig – men også hvad det havde kostet. Eller, det er upræcist. Min psykolog og jeg har arbejdet meget på at få mig til at forstå, at det ikke er spillet, der er farligt, men snarere omstændighederne i mit liv, da det gik galt.

I dag ved jeg eksempelvis også, at det var med til at trigge mit fald, da to af mine gymnasievenner døde på en ferie i 2017. Vi havde snakket om, at de skulle med til årets Major [E-sportens Champions League]. Klip til beskeden om, at de er blevet kørt ned på ferien og aldrig kommer hjem igen. Jeg endte med at tage af sted til turnering alene dagen efter begravelsen.

Sådan er der alt for mange ting, jeg har smidt i rygsækken, og i 2021 skulle regningen betales. Men det var jo aldrig spillets skyld."

Nu skal vi til et af de lettere spørgsmål. Hvornår står du op om morgenen?

"Typisk står jeg op omkring 8.30-8.45, går tur med hundene, børster tænder og tager et koldt bad. Det gør jeg for at træne min hjerne til at kunne håndtere det, når jeg gør noget ubehageligt."

Hvad var din skærmtid på din iPhone sidste uge?

"Apropos skærmtid, smadrede jeg faktisk min skærm tidligere i dag, så det tegner ikke godt. Den er på 1 time og 49 minutter, men min computer-tid, den tager vi en anden gang."

Hvad er din dårligste vane?

"Jeg må nok erkende, at jeg drikker for meget Pepsi Max. Jeg drikker cirka en liter om dagen, og det er jo røv-meget. Det er bare så nemt, når man sidder foran skærmen."

Hvad er den vigtigste værdi, du har fået med hjemmefra?

"Min uselviskhed. Det har jeg fra min mor. Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke er selvisk nok, og at jeg tænker for meget på andre mennesker. Jeg kan faktisk godt være over-empatisk."

Hvad er din største fejltagelse eller lærestreg?

"Jeg kan være dårlig til at lytte til mig selv. Jeg er i et elitemiljø, og det er så nemt at sige til sig selv: 'Mand dig op, ellers er du ikke stærk nok til at være professionel'. Det gjorde, at jeg i lang tid ignorerede alle faresignalerne i min krop.

Men på den anden side ville jeg heller ikke have været de svære perioder foruden. Uden dem havde jeg sandsynligvis ikke reflekteret over mit liv, og jeg havde heller ikke lært mig selv at kende på samme måde, som jeg gør nu."

Hvad er dit bedste råd til andre, der drømmer om at blive professionel gamer?

Jeg synes, det vigtigste er at have det sjovt. Dernæst anbefaler jeg, at man melder sig ind i et fællesskab, hvor man kan udvikle sig. Klubber, foreninger, e-sportslinjen på efterskolen. Træn sammen. Hvis det er lysten, der driver værket, kan du udvikle dig, uanset om det leder til en professionel karriere eller ej.

Du har allerede vundet fire Majors – hvad er dit end-goal?

"Det er noget, jeg har tænkt en del over; hvad er målet, hvad er formålet?

For holdet er det at få Astralis tilbage på toppen. Rent sportsligt har vi haft bedre dage, og dem vil vi tilbage til. I år er det gået godt, og vi skal spille turnering i Malta lige om lidt. Derefter venter årets første Major i Paris, som vi skal i gang med kvalificeringerne til.

Jeg har også et personligt mål om at bidrage til at afstigmatisere mentale problemer. Jeg vil vise folk, at man kan have sine udfordringer og klare sig godt som elitesportsudøver på samme tid. Vejen til succes behøver ikke være en dans på roser."

Se Dev1ce på instagram