
Bareen x Røde kors
Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi har indgået et samarbejde med Røde Kors i den gode sags tjeneste. Fra dags dato kan du købe vores nyeste t-shirt, som støtter Røde Kors’ arbejde med mennesker i udsatte situationer. Hos bareen sætter vi en ære i at støtte velgørende formål. Vores vision er simpel: Vi vil bidrage til en mere bæredygtig verden – og derfor er det en hel naturlig del af vores DNA, at vi skal gøre en forskel, når vi kan. Det gælder først og fremmest i forhold til at have rene linjer i vores egen produktion og lave t-shirts, der holder, til en pris, du kan betale. Det er vores absolutte kerneværdi. Men vi kan og vil gøre mere end det – og det er derfor, vi dedikerer os til at støtte velgørende formål.
LIMITED EDITION
Sidste jul iværksatte vi et velgørenhedsprojekt til fordel for den uafhængige organisation julehjælpen.dk. Takket være jeres ordrer kunne vi sende hele 25.000 kr. afsted til trængte børnefamilier i corona-året 2020. I år har vi ambitioner om at gentage sidste års succes, og denne jul dedikerer vi os til at støtte mennesker i udsatte situationer i Danmark og udland sammen med Røde Kors.
Det er her, vores nye t-shirt kommer ind i billedet. I den gode sags tjeneste har vi nemlig designet en limited edition udgave af vores Classic Fit i grå. T-shirten er selvfølgelig produceret i den samme kompromisløse kvalitet, som du kender fra vores klassiske t-shirts; 100% økologisk bomuld, der holder den gode pasform, selv efter vask. Designet er holdt helt minimalistisk, og brydes kun af Røde Kors’ motto, ’Altid til stede’, i højre hjørne.


TILMELD DIG NYHEDSBREVET
T-shirten koster 179 kr. og kommer i et begrænset antal. Den kan fås til både herrer og damer, og er tilgængelig allerede nu på vores webshop. Og fik vi sagt at overskuddet fra salget af t-shirten går ubeskåret til Røde Kors? Vi håber, at I har lyst til at hjælpe os med at samle ind til det gode formål – først ved at klikke t-shirten hjem, dernæst ved at gå med den! På den måde hjælper I os med at sprede ordet om det gode budskab.