Forlæng levetiden af dit tøj med den korrekte tøjvask

10.11.2022

Når man køber nyt tøj ønskes det højst sandsynligt, at det skal holde i en lang periode. Det skal gerne beholde farven og pasformen, som da man købte det. Der er mange faktorer der spiller ind, når det kommer til tøjs holdbarhed, herunder bl.a. kvaliteten af materialerne. En af de væsentligste faktorer, som du selv kan kontrollere, er måden hvorpå du vasker dit tøj.

Der er en række punkter ved tøjvask, som du skal være særligt opmærksom på, hvis du vil forlænge dit tøjs holdbarhed så meget som muligt. Læs vores råd her.

1. Vask dit tøj på maks. 30 grader

Vi anbefaler, at vaske vores tøj på maksimalt 30 grader for at skåne kvalitet, farve og pasform. En vask på 30 grader er nok til, at fjerne bakterier og urenheder. Derudover er det gavnligt for miljøet, at vaske ved lave temperaturer. 

2. Undgå skyllemiddel

Når man vasker med skyllemiddel, har det egentlig ikke nogen negativ effekt på tøjet. Men dette punkt er med, da skyllemiddel generelt er unødvendigt ved tøjvask og er skadeligt for miljøet. 

3. Vask tøjet med lignende farver

Vasketøj bør altid sorteres efter farve, så man undgår at tøjets farver smitter af på hinanden. Hvidt tøj bør altid vaskes for sig selv, så de ikke får farve fra eksempelvis en rød t-shirt. Herefter kan tøjet inddeles i lyse farver og mørke farver, for at minimere tøjvaskene.

4. Brug ikke tørretumbler

Vi anbefaler ikke at tørretumble vores tøj, da det kan risikere at krympe. Bomuld og høj varme er ikke en god kombination.

5. Hæng fladt til tørre

For at beholde den gode pasform, kan man med fordel hænge tøjet til tørre på en bøjle. Når tøjet bliver hængt op, undgår man at det krøller eller ødelægger pasformen. Man kan også lægge tøjet fladt på et stativ. 

Vi håber du fandt disse råd var nyttige og kan bidrage til at tøjet kan bruges igen og igen.